Foto: fra åbne kilder
Hvordan man opbygger et harmonisk fælles liv med ældre slægtninge
Et fælles liv med ældre slægtninge kræver ofte en usædvanlig fleksibilitet, stor tålmodighed og opfindsomhed fra den yngre generation. Når folk bliver ældre, ændrer deres tankegang sig, hvilket fører til et af alderdommens største problemer – tab af fleksibilitet i tankegangen. Gamle mennesker styres af ideer og regler, der blev lært for årtier siden, og som måske har mistet deres oprindelige betydning siden da. Desuden er der problemer med hukommelse og tænkning generelt. Det resulterer i vaner, som kan virke mærkelige eller endda upraktiske, og deres behov for opmærksomhed og pleje stiger mærkbart.
Men ved at forstå disse psykologiske særegenheder ved alderdommen er det muligt at opbygge et normalt liv sammen, mener eksperter. Et nøgleelement i en vellykket sameksistens er at ændre tilgangen til kommunikation – i stedet for at appellere direkte til det tabte bør logikkens fleksibilitet rettes mod følelserne. Generelt, som i mange andre situationer, er det tålmodighed og humoristisk sans, der bedst hjælper med at undgå spændinger i forholdet til ældre mennesker.
Kommunikationsteknikker: Gå fra logik til følelser
Et af de vigtigste træk ved ældre mennesker er tabet af fleksibilitet i tænkningen. Den ældre generation er ofte styret af regler og opfattelser, som de har lært for årtier siden, og som måske allerede har mistet deres relevans. Direkte argumenter eller logiske beviser for disse reglers ineffektivitet kan kun fornærme eller skabe spændinger.
Hvis den ældres adfærd ikke er skadelig, er det derfor bedre at lade dem handle, som de er vant til. Hvis bedstemor f.eks. er overbevist om, at en frugtmaske udglatter rynker i hendes høje alder, er det hendes ret og bør ikke nægtes.
Brug humor og tålmodighed. I situationer, hvor seniorer forsøger at overføre deres forældede regler til dit liv (f.eks. om, hvor ofte du vasker dit hår med sæbe), kan du prøve metoder med visuel uro eller let humor i stedet for at skændes. Du kan tale passioneret om moderne produkters unikke egenskaber eller drage paralleller til fortiden. Det kan også virke at nævne, at den sjældne hårvask tidligere skyldtes økonomiske årsager snarere end hårpleje.
Teknikken med rokade eller sanseoverførsel
Denne teknik er en effektiv måde at kommunikere på, når en ældre person insisterer på at give sin mening eller sit råd, ikke baseret på logiske argumenter, men på sine egne fysiske fornemmelser eller mangeårige vaner.
Pointen er, at ældre mennesker ved at observere yngre mennesker ubevidst projicerer deres erfaringer og deres nuværende fysiske begrænsninger over på dem. Hvis din bedstemor f.eks. selv føler sig svag i armene, begynder hun at bekymre sig om, at du helt sikkert vil tabe en tung mælkekande, hvis du ikke tager en ekstra pose med. På samme måde kan en person, der har båret tørklæde det meste af sit liv, fysisk føle en “kulde” i dit hoved, hvis du går ud uden hue.
For at undgå konflikter og fjerne insisteren kan teknikken med følelsesoverførsel fungere, den kan hjælpe en ældre person med at føle det ubehag, de skaber for nogen. I stedet for at diskutere logikken i at have en hat eller taske på, skal du prøve at overføre hans følelse til ham selv ved at skabe en situation, hvor han føler et lignende ubehag. Et godt eksempel er sætningen: “For mig er det at gå med hat det samme som at gå rundt uden tørklæde”.
Denne sammenligning gør det muligt for personen at indse, at deres krav skaber en ulempe for dig, som de aldrig selv ville have lyst til at udholde. Denne metode kan hjælpe med at afslutte det konstante “tyranni” af råd hurtigt og uden at fornærme, da den ældre person, efter at have opgivet eksperimentet, vil indse, at deres følelser ikke er universelle.
Ændr miljøet i stedet for at ændre personen
Ofte er de problemer i hverdagen, som ældre mennesker skaber, ikke fordi de er onde eller stædige, men fordi de har fysisk svært ved at opføre sig anderledes. Aldersrelaterede ændringer gør visse aktiviteter ubehagelige: Hvis en person har svært ved at nå en høj hylde, vil han sandsynligvis lade alle de nødvendige ting, såsom krukker eller kopper, stå lige på bordet. Hvis det er svært for en person at gå hen og fodre sit kæledyr, er det sandsynligt, at vedkommende smider et stykke fra sit skrivebord til dem.
Dette fænomen er tæt forbundet med den såkaldte “feltadfærd”, som er karakteristisk for mange ældre mennesker. De reagerer på umiddelbare signaler, der påvirker deres sanser, som f.eks. synet af et overfyldt bord eller mjaven fra sultne katte. På den måde kan de glemme prioriterede opgaver eller vigtige omstændigheder, som f.eks. at gulvet blev vasket for en halv time siden.
Det er spild af tid at overbevise en ældre person om at ændre denne adfærd eller vane. Det er meget lettere og mere effektivt at ændre selve situationen, dvs. at organisere miljøet omkring ham eller hende. Det betyder, at de vigtigste ting ikke skal placeres på høje eller ubehagelige hylder, men på lettilgængelige steder, f.eks. i skufferne på køkkenbordet.
Det er også vigtigt at minimere de ydre signaler, der udløser uønsket adfærd: Dyrene skal fodres, før de sætter sig ved bordet, eller låses inde i gangen. Denne metode, som består i at ændre organiseringen af rummet snarere end personen, hjælper med at undgå mange husholdningsproblemer.
Bevar interessen gennem kommunikation
Man ser ofte gamle mennesker fortælle de samme historier, hvilket ofte er trættende for dem, der er omkring dem. Men denne gentagelse er et klart signal om deres behov for opmærksomhed og hjernestimulering.
I stedet for at lytte til historier med “det ene øre” eller blive distraheret af sine egne tanker, bør man vise ægte interesse. En vigtig teknik er at stille opfølgende spørgsmål om detaljer og derefter mere og mere og gå dybere ind i erindringerne. I stedet for bare at nikke kan du f.eks. spørge til en gammel opskrift, et ordsprog eller et ritual, der nævnes i historien.
Denne tilgang afslører ikke kun nye, tidligere ukendte interessante detaljer i familie- eller kulturhistorien, men får også den ældres hjerne til at arbejde aktivt med at rekonstruere glemte detaljer.
At involvere sig i ting hjælper seniorer med at leve længere
Det er videnskabeligt bevist, at neuronernes død kan accelerere efter fyrreårsalderen på grund af deres inaktivitet og reducerede behov for at forstå ny information. Efterhånden som cirklen af sædvanlige aktiviteter, minder og tanker indsnævres, dør de celler, der ikke længere er brug for, og nedbrydningen af hukommelse og tænkning bliver irreversibel. For at forsinke aldringen og bevare de kognitive funktioner skal hjernen hele tiden arbejde.
Et langvarigt og behageligt samliv med ældre slægtninge afhænger i høj grad af, at man støtter deres mentale aktivitet og konstante involvering i familielivet.
At finde gennemførlige aktiviteter og integrere dem i hverdagen
Selv om det ofte er fristende for de yngre familiemedlemmer at gøre alting selv, så den ældre person er “af vejen”, er det strategisk forkert. Tværtimod er det værd at finde aktiviteter, som ikke er fysisk belastende for den ældre, og som opretholder en følelse af behov og nytte. En travl person har hverken tid eller mulighed for konstant at holde øje med andre og kede dem med råd.
For at stimulere den mentale aktivitet bør man regelmæssigt lægge bøger på bordet i nærheden af den pårørendes yndlingssted, diskutere med ham, hvad han har set på tv, eller endda tilbyde at prøve et eksotisk produkt, der kræver forståelse af en ny oplevelse. Det sikrer en regelmæssig strøm af ny information og holder den neurale aktivitet i gang.
Jo tættere vores pårørende kommer på alderdommen, jo mere fleksible, tålmodige og opfindsomme i kommunikationen skal vi være. Så vil livet med de ældre byde på færre bekymringer og klager.
